Ophørende afdeling/andelsklasse | Indre værdi | Fortsættende afdeling/andelsklasse | Indre værdi | Omb. forhold | Fusionsdato | Skat |
Global Small Cap Value EUR R - LU0264925131 | 126,538 | Global Value EUR R - LU0138501191 | 204,6688 | 0,6183 | 25.09.2015 | Skattepligtig |
Global Small Cap Value EUR I - LU0264925487 | 137,028 | Global Value EUR I - LU0258533180 | 219,1838 | 0,6252 | 25.09.2015 | Skattepligtig |
2015
Afdelingsfusioner
Fusion af Sparinvest SICAV High Yield Value Bonds og Ethical High Yield Value Bonds med Sparinvest SICAV Corporate Value Bonds.
Bestyrelsen i Sparinvest SICAV har besluttet at fusionere afdelingerne Sparinvest SICAV High Yield Value Bonds og Ethical High Yield Value Bonds ind i afdelingen Sparinvest SICAV Corporate Value Bonds, som samtidig ændrer strategi til en etisk High Yield Value Bonds afdeling. Fusionen sker pr. den 25. september 2015.
Investeringspolitikken i den fortsættende afdeling Sparinvest SICAV Corporate Value Bonds vil samtidig med fusionen blive tilpasset og fremover i hovedtræk være flg.:
- Afdelingens investeringer screenes af konsulenthuset Ethix SRI Advisors, som sikrer, at der kun indgår etisk ansvarlige investeringer i porteføljen. Det vil sige, at der ikke investeres i virksomheder, der er involveret i kontroversielle aktiviteter, fx alkoholproduktion, spilleaktiviteter, tobaksproduktion, pornografi og militærrelateret udstyr og tjenester.
- Afdelingen kan investere mindst 2/3 af formuen i obligationer i High Yield segmentet, dvs rating under Baa3/BBB- fra Moody’s, Standard & Poor’s eller Fitch.
- Op til 15% af formuen må investeres i Emerging Markets lande
- Op til 30% af formuen må investeres i virksomhedsobligationer, som ikke er rated
- Afdelingen må desuden have op til 10% af formuen i globale aktier og øvrige finansielle instrumenter modtaget som led i en omstrukturering eller lign. af obligationer, som afdelingen har investeret i.
- Afdelingen er akkumulerende
- Afdelingen er noteret på Københavns Fondsbørs Nasdaq Copenhagen
- For yderligere oplysninger henvises til offentliggjort fondsbørsmeddelelse den 17. august 2015 - læs den her.
Baggrund for forslaget om fusion
Der er kommet væsentlig mere fokus på etiske investeringer gennem de seneste år, og det er derfor besluttet at fusionere de tre afdelinger med henblik på at effektivisere udvælgelsen og screeningsprocessen, og dermed udnytte Sparinvests internationale anerkendelse omkring etiske investeringer.
.........
Fusion af Sparinvest SICAV Global Small Cap Value ind i Sparinvest SICAV Global Value
Bestyrelsen i Sparinvest SICAV har besluttet at fusionere Sparinvest SICAV Global Small Cap Value ind i Sparinvest SICAV Global Value den 25. september 2015.
Investeringspolitikken i Sparinvest SICAV Global Value forbliver uændret.
Baggrund for forslaget om fusion
Afdelingen Global Small Cap Value har desværre ikke den ønskede interesse hos investorerne. Bestyrelsen ønsker derfor at udvide investeringsrammerne ved at fusionere afdelingen med afdelingen Global Value.
.........
Skattemæssige og andre forhold - gældende for begge fusioner
For pensionsmidler har fusionen ingen skattemæssig betydning.
For frie midler vil fusionerne blive betragtet som et salg af den ophørende afdeling og køb af den fortsættende afdeling - dette skal investor selv indberette på selvangivelsen, da VP ikke automatisk indberetter til SKAT. Opgørelse af gevinst/tab skal stadig opgøres i hht. reglerne for lagerbeskatning af frie midler, da afdelingerne er lagerbeskattede.
De ophørende afdelinger/andelsklasser vil have sidste handelsdag den 22. september 2015. Alle investorer i de ophørende afdelinger/andelsklasser vil få tilsendt dette brev fra VP i forbindelse med ombytningen.
Ombytningen af investeringsbeviser sker hos VP den 28. september 2015 og forventes på plads i kundedepoterne den 29. september 2015, hvorefter investeringsbeviserne kan handles igen.
Se tidsplanen på Global Small Cap Value og High Yield Value Bonds and Ethical High Yield Bonds her.
Juridisk materiale
- Notice to the shareholders of the merging sub-fund “Sparinvest – Global Small Cap Value” (Merger 1);
- Notice to the shareholders of the receiving sub-fund “Sparinvest – Global Value” (Merger 1);
- Notice to the shareholders of the merging sub-fund “Sparinvest – High Yield Value Bonds” (Merger 2);
- Notice to the shareholders of the merging sub-fund “Sparinvest – Ethical High Yield Value Bonds” (Merger 2);
- Notice to the shareholders of the receiving sub-fund “Sparinvest – Corporate Value Bonds” (Merger 2);
Oversigt
I oversigten her kan du se ombytningsforholdene for de enkelte afdelinger/andelsklasser. De afdelinger som hedder ”R” til efternavn berører privatkunder og de øvrige berører alene institutionelle investorer. For de afdelinger/andelsklasser, som var børsnoterede vil den fortsættende eller nye afdeling/andelsklasse også være børsnoteret, og alle afdelinger/andelsklasser er registreret i VP.
Fusionen mellem afdelingerne SPARINVEST – GLOBAL SMALL CAP VALUE og SPARINVEST- GLOBAL VALUE med sidstnævnte som den fortsættende afdeling:
Fusionen mellem afdelingerne SPARINVEST – HIGH YIELD VALUE BONDS, SPARINVEST – ETHICAL HIGH YIELD VALUE BONDS og SPARINVEST – CORPORATE VALUE BONDS med sidstnævnte som den fortsættende afdeling:
Ophørende afdeling/andelsklasse | Indre værdi | Fortsættende afdeling/andelsklasse | Indre værdi | Omb. forhold | Fusionsdato | Skat |
High Yield Value Bonds DKK R - LU0239738551 | 1051,4433 | Corporate Value Bonds DKK R - LU1276826820 | 949,9884 | 1,1068 | 25.09.2015 | Skattepligtig |
High Yield Value Bonds EUR R - LU0232765429 | 141,7738 | Corporate Value Bonds EUR R - LU0620744002 | 127,324 | 1,1135 | 25.09.2015 | Skattepligtig |
Ethical High Yield Value Bonds EUR R - LU0473784196 | 115,5852 | Corporate Value Bonds EUR R - LU0620744002 | 127,324 | 0,9078 | 25.09.2015 | Skattepligtig |
High Yield Value Bonds EUR I - LU0258535045 | 150,5636 | Corporate Value Bonds EUR I - LU0620744770 | 130,1217 | 1,1571 | 25.09.2015 | Skattepligtig |
Ethical High Yield Value Bonds EUR I - LU0473785169 | 119,8857 | Corporate Value Bonds EUR I - LU0620744770 | 130,1217 | 0,9213 | 25.09.2015 | Skattepligtig |
Ethical High Yield Value Bonds EUR ID - LU0859595810 | 97,3206 | Corporate Value Bonds EUR ID - LU1276826663 | 130,1217 | 0,7479 | 25.09.2015 | Skattepligtig |