Ophørende afdeling/andelsklasse | Indre værdi | Fortsættende afdeling/andelsklasse | Indre værdi | Ombytningsforhold | Opgørelsesdato | Skat |
Momentum Aktier KL A - DK0010311125 | 83,770406 | Bæredygtige Aktier KL A - DK0061294048 | 122,999771 | 0,681061 | 16. sept 2022 | Skattepligtig |
Momentum Aktier KL W - DK006080090 | 83,25691 | Bæredygtige Aktier KL W - DK0061294121 | 123,216296 | 0,675697 | 16. sept 2022 | Skattepligtig |
INDEX Japan Value KL - DK0010298199 | 115,541247 | INDEX Bæredygtige Japan KL - DK0010297977 | 65,086929 | 1,775183 | 16. sept 2022 | Skattepligtig |
INDEX Japan Small Cap KL - DK0010298009 | 138,770482 | INDEX Bæredygtige Japan KL - DK0010297977 | 65,086929 | 2,132079 | 16. sept 2022 | Skattepligtig |
Fusioner 2022
Bestyrelsens forslag om nedenstående fusioner og ændringer i Investeringsforeningen Sparinvest blev vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 20. april 2022 og Finanstilsynet har godkendt.det den 7. juli 2022.
Det er bestyrelsens vurdering, at fusionerne/ændringerne er i investorernes interesse. Baggrunden for bestyrelsens vurdering fremgår af fusionsplaner og –redegørelser, som kan findes under juridisk materiale.
Status på fusionerne/ændringerne opdateres løbende i dette afsnit.
Se overblik over fusioner og planlagte strategi- og navneskift her.
Afdelingsfusioner
Fusion mellem afdelingerne Momentum Aktier KL (ophørende afdeling) og
Bæredygtige Aktier KL (fortsættende afdeling)
Baggrund for forslaget om fusion
Baggrunden for fusionen er, at det historiske afkast samt efterspørgslen i Momentum Aktier KL ikke har levet op til forventningen. I erkendelse af dette fusioneres den ophørende afdeling med den fortsættende afdeling, der investerer globalt i aktier, med forventning om et højere og mere stabilt risikojusteret afkast i den fortsættende afdeling.
Ombytningen er sket den 23. september på basis af indre værdier pr. 16. september 2022.
Alle navnenoterede investorer i Momentum Aktier KL har modtaget dette brev fra VP Investorservice/Euronext Securities.
Investorer i afdeling Momentum Aktier KL A/W modtog i forbindelse med fusionen et ekstraordinært udbytte på 7,08 kr. pr. bevis fsv. A klassen og 7,45 kr. pr. bevis fsv. W klassen, som er indsat på investors konto. Dette skyldes skattelovgivningens regler om at opsparet skattemæssigt overskud frem til og med fusionsdagen skal udbetales som udbytte. For frie midler tilbageholdes á conto udbytteskat på 27%, mens dette ikke er tilfældet for pensionsmidler.
Fusion mellem afdelingerne INDEX Japan Value KL og INDEX Japan Small Cap KL (ophørende afdelinger) og INDEX Japan Growth KL (fortsættende afdeling) (under navneændring til INDEX Bæredygtige Japan KL)
Baggrund for forslaget om fusion
Baggrunden for fusionerne er, at det historiske afkast samt efterspørgslen ikke har levet op til forventningen. I erkendelse af dette fusioneres de ophørende afdelinger med den fortsættende afdeling, der investerer i japanske aktier, med forventning om et højere og mere stabilt risikojusteret afkast i den fortsættende afdeling.
Den fortsættende afdeling skifter dermed navn til INDEX Bæredygtige Japan og investeringsstrategi til at kunne investere i samtlige aktier, som indgår i indekset MSCI Japan ESG Leaders Select Sustainability. Selskaber med mere end 5% af deres omsætning fra produktion eller distribution af fossile brændsler, uran, atomkraft, våben, alkohol, tobak, pornografi og hasardspil udelukkes.
Ombytningen er sket den 23. september på basis af indre værdier pr. 16. september 2022.
Alle navnenoterede investorer i de ophørende afdelinger har modtaget brev fra VP Investorservice/Euronext Securities.
Se brevet til investorer i Sparinvest INDEX Japan Value KL
Se brevet til investorer i Sparinvest INDEX Japan Small Cap KL
Skatte- og ombytningsforhold – gælder begge fusioner
Fusionerne gennemføres som skattepligtige fusioner.
For en skattepligtig fusion gælder det, at investeringsbeviser i den ophørende afdeling skattemæssigt betragtes som solgt ved fusionen. For frie midler skal der derfor ske realisationsbeskatning af tab/gevinst i henhold til skattelovgivningen. Salgssummen opgøres som værdien af de modtagne investeringsbeviser i den fortsættende afdeling, samt det overskydende beløb som opstår ved ombytningen. Som anskaffelsesværdien for de modtagne investeringsbeviser benyttes børsværdien af de modtagne investeringsbeviser i den fortsættende afdeling.
For pensionsmidler har fusionen ingen skattemæssige konsekvenser, da pengeinstituttet automatisk beregner pensionsafkastet.
Skattemæssige forhold - hvad skal du selv gøre?
For frie midler vil fusionen blive betragtet som et salg af den ophørende afdeling og køb af den fortsættende afdeling– det vil sige, at der skal ske beskatning af din eventuelle gevinst eller fradrag for dit eventuelle tab i henhold til skattelovgivningen.
SKAT får oplysning fra Værdipapircentralen om fusionen af afdelingen, og såfremt din skattemappe har de korrekte oplysninger fra købet, vil der automatisk beregnes gevinst/tab, som overføres til Selvangivelsen.
For frie midler anbefaler vi derfor, at du tjekker at gevinst/tab i forbindelse med fusionen er registreret korrekt hos SKAT på selvangivelsen for 2022. Gevinst/tab udgør forskellen på købesummen i sin tid og værdien af de modtagne investeringsbeviser samt det overskydende restbeløb der udbetales på kontoen i september/oktober 2022.
Alle navnenoterede investorer vil blive orienteret fra VP Investorservice/Euronext Investorservice.
Ombytningsforhold
Som investor i den ophørende afdeling får man ombyttet sine investeringsbeviser til investeringsbeviser i den fortsættende afdeling.
Ombytningsforholdet beregnes ved, at den indre værdi på den ophørende afdelings investeringsbeviser divideres med indre værdi på den fortsættende afdelings beviser på ombytningsdagen.
Eventuelle overskydende investeringsbeviser i den ophørende afdeling, der ikke kan ombyttes til hele investeringsbeviser i den fortsættende afdeling, bliver udbetalt kontant. Udbetalingen betragtes skattemæssigt som en del af salgssummen. For frie midler tilbageholdes á conto udbytteskat på 27%, mens dette ikke er tilfældet for pensionsmidler.
Ombytningen sker automatisk via Euronext Securities. Alle navnenoterede investorer får meddelelse fra Euronext Securities om ombytningen.
Se oversigten over ombytningsforhold her:
Strategi – og navneændringer
Navne- og strategiændring i afdelingen Momentum Aktier Akk. KL til Bæredygtige Aktier Akk. KL
I naturlig forlængelse af beslutningen om, at foreslå fusion af Momentum Aktier KL med Bæredygtige Aktier KL (jf. ovenfor), er det vedtaget på generalforsamlingen i april 2022, at Momentum Aktier Akk. KL skifter navn til Bæredygtige Aktier Akk. KL samtidig med at investeringsstrategien ændres til at følge den bæredygtige strategi vi allerede har i Bæredygtige Aktier KL. Dette trådte i kraft den 21. september 2022.
Alle navnenoterede investorer i Momentum Aktier Akk. KL har modtaget dette brev fra VP Investorservice/Euronext Securities.
Navne- og strategiændring i afdelingen Virksomhedsobligationer IG
På generalforsamlingen i april 2022 blev det besluttet, at afdelingen ændrer navn til Bæredygtige Virksomhedsobligationer IG KL samt at det globale investeringsunivers begrænses til alene at omfatte obligationer udstedt i euro. Dette trådte i kraft den 21. september 2022.
Alle navnenoterede investorer i Virksomhedsobligationer IG KL har modtaget dette brev fra VP Investorservice/Euronext Securities.
Juridisk materiale
- Forløb af ordinær generalforsamling 20. april 2022
- Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest
- Vedtægter for Investeringsforeningen Sparinvest med ændringerne markeret
- Fusionsplan og –redegørelse, Investeringsforeningen Sparinvest – Japan, Bæredygtige Japan
- Fusionsplan og –redegørelse, Investeringsforeningen Sparinvest – Momentum, Bæredygtige Aktier
- Årsrapport 2021
- Fondsbørsmeddelelser