Tyskland, som har Europas største økonomi, er under et gevaldigt pres fra de tårnhøje gaspriser. Og en nedgang i tysk økonomi vil kunne mærkes i både Danmark og resten af Europa. Det er vurderingen fra chefstrateg Frederik Engholm og cheføkonom Palle Sørensen.
Sorte skyer har hen over sommeren trukket sig sammen over den tyske økonomi. Det tyske erhvervslivs forventninger til fremtiden nåede i juli et foreløbigt lavpunkt i det tyske erhvervstillidsindeks, IFO, som ikke er set siden Covid-19 pandemiens begyndelse.
Særligt den dyre gas, som er et resultat af krigen i Ukraine, presser store dele af den tyske industri, der ellers har været en dominerende, økonomisk faktor i Europa de seneste 10-15 år.
I forbindelse med at gælds- og finanskrisen ramte Europa, stod Tyskland bedre rustet end mange andre europæiske lande, fordi tyskerne i starten af 2000’erne havde gennemført en række reformer – fx på arbejdsmarkedet. Det har været betydet, at Tyskland i væsentlig grad har kunnet svinge taktstokken i EU. Men ifølge chefstrateg Frederik Engholm er denne stærke, økonomiske position nu blevet svækket:
“De seneste par år er Tyskland blevet ramt af en række faktorer, som har været med til at svække deres førerposition og delvist underminere deres betydningsfulde industrisektor. Tysk industri blev påvirket af handelskrigen mellem Kina og USA, og efterfølgende kom coronaen, der jo resulterede i nedlukninger, men også flaskehalse i forsyningskæderne og komponentmangel. Derfor har gaskrisen nu givet tysk økonomi et ekstra stort chok.”
Da tysk strøm i høj grad produceres af gas, rammer de høje gaspriser den store tyske industri, men også andre virksomheder og private forbrugere, hvor fx gassen også bruges til opvarmning i mange tyske hjem. Og derfor sender udviklingen allerede nu rystelser gennem tysk økonomi, fortæller Frederik Engholm.
“Vi kan se, at efterspørgslen på gas fra store industrikunder er faldet. Det skyldes, at prisen nu er så høj, at det for flere virksomheder ikke kan betale sig at producere den samme volumen som tidligere. Derfor er tyske virksomheder simpelthen også mere pessimistiske omkring, hvorvidt de kan producere og dermed tjene det samme som før,” fortæller Frederik Engholm og tilføjer:
“Allerede nu kan vi se, at arbejdsløsheden i Tyskland er begyndt at stige. Forventningen er, at tysk økonomi vil blive hårdere ramt end mange andre store europæiske lande, hvis vi kigger ind i et recessionsscenarie. Især fordi man i Tyskland er så afhængig af gas, og har en stor industrisektor.“
En svækkelse af tysk økonomi skaber ringe i vandet for resten af Europa, men Frederik Engholm mener ikke, at den tyske recession vil fungere som en dominobrik, der vælter andre europæiske lande:
“I forhold til europæisk økonomi vil samhandlen selvfølgelig blive ramt af et økonomisk svækket Tyskland. Men det er ikke nødvendigvis sådan, at Tyskland først får et chok, hvorefter resten af Europa rammes. Vi bliver alle ramt samtidig. Tyskland bliver bare ramt lidt hårdere, da man har et stort produktionsapparat, som allerede i forvejen var tynget af flaskehalse i forsyningskæderne og udfordringer i den globale samhandel.“
Tyskland er Danmarks næststørste handelspartner, så herhjemme vil vi også kunne mærke nedgangen i tysk økonomi, fortæller cheføkonom Palle Sørensen:
“På den korte bane vil vi indirekte blive ramt af de høje gaspriser i Tyskland. Vores elnet er meget forbundne, så ofte importerer vi de meget høje tyske elpriser, selv når vi ikke har behov for at fyre op under vores egne naturgasfyrede kraftværker,” fortæller Palle Sørensen og tilføjer:
“Kigger vi på den lidt længere bane vil mange danske virksomheder mærke nedgangen i tysk økonomi. Det er et vigtigt eksportmarked, og eksempelvis har vi en del virksomheder, der leverer delkomponenter til den tyske industri. Skruer de tyske fabrikker ned for produktionen på grund af de høje gaspriser, vil det automatisk give færre ordrer til de danske leverandører.”
De mørke skyer over Tyskland kan altså brede sig til Danmark, alt efter hvor intens gaskrisen bliver.
