Artikel Aktuelt | 6 Min

Investering i obligationer er igen blevet interessant

Aktiemarkedet oplever usikre tider, og det har igen gjort obligationer til en interessant mulighed, når det gælder investering. Læs her chefstrateg Klaus Dalgaards guide til, hvad en obligation er for en størrelse, og hvordan den påvirker vores formuer og boliglån.

Hvad er en obligation?

Normalt har obligationer ry for at være lidt halvkedelige og forudsigelige i forhold til aktier. Krigen i Ukraine, den skyhøje inflation og de voldsomme prisstigninger har gjort, at det måske ikke er det værste at være både halvkedelig og forudsigelig. Og så har 2022 budt på stigende renter, som har forbedret afkastpotentialet.

Når du køber en aktie, køber du en (lille bitte) andel af en virksomhed, som kan svinge meget i værdi, mens du ved at investere i en obligation investerer i et lån til en virksomhed, et land eller en boligejer, hvor lånet følger nogle faste lånevilkår. En obligation bliver – fordi den følger en række faste vilkår – ofte betegnet som en lidt mere sikker investering, der samtidig giver et mærkbart lavere afkast end fx en aktie.

Sådan fungerer en obligation

En obligation er det samme som et gældsbrev, hvor det er beskrevet, hvilke lånevilkår der gælder mellem en långiver og en låntager. Långiver er den person, der låner penge ud, mens låntager er den person (fx boligejer), stat eller virksomhed, der låner pengene, og der dermed skylder penge til långiver.

Lånets løbetid er oplyst (typisk fra 1 til 30 år), og det samme er den rente, du får for at yde lånet. Og fordi vilkårene er sat på formel, kan lånet handles på et marked. På den måde behøver du ikke beholde lånet, så længe det løber, men kan sælge det videre, når du ønsker det.

Ved at være obligationsejer/långiver kan du tjene penge på de renter, som du får for lånet, og du kan tjene penge, når du sælger obligationen til en højere kurs end den kurs, du selv købte til.

Obligationer kan dog være et komplekst produkt, selv om vilkårene for lånet er kendt på forhånd. Særligt realkredit- og virksomhedsobligationer kan have mange varianter. Og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.

Typer af obligationer

Udvalget af obligationer er stort, men oftest er det en af disse tre typer, der bliver talt om, når man taler om obligationer:

Statsobligation

En statsobligation er udstedt af et land eller en stat, som ønsker at låne penge – fx for at finansiere store projekter som fx veje eller broer eller for at dække et statsunderskud.

Når du køber en statsobligation, bliver du långiver over for en stat. Det er oftest en sikker investering, da den er bundet op på statens likviditet. Og risikoen for en statsbankerot er minimal i store dele af verden.

Statsobligationer er typisk såkaldte stående lån, hvor investor modtager en årlig rente, og hvor lånet bliver indfriet til kurs 100 ved udløb.

Der er naturligvis forskel på at købe en statsobligation fra et land som Danmark, som har en stabil økonomi - og så et land med en mere usikker økonomisk kurs – som fx Argentina. Jo mere en stabil økonomi, det enkelte land har, jo lavere en risiko og dermed også rente vil du få som obligationsejer.

Køber du en udenlandsk statsobligation, får du samtidig en valutarisiko med i købet. Hvis kursen på den valuta, du køber obligationer i, falder eller stiger, vil investeringen blive mindre eller mere værd, når den omregnes til din egen valuta.

Realkreditobligation

Realkreditobligationer er en anden velkendt type, hvor boligejere kan optage et lån med sikkerhed i deres bolig. Lånet bliver finansieret som en realkreditobligation, der bliver udstedt og garanteret af et realkreditinstitut – fx Totalkredit. Ejeren af obligationen er långiver, som gennem realkreditinstituttet har udlånt penge til en stor gruppe af låntagere.
Realkreditobligationer fås med både fast og variabel rente og forskellige løbetider. Typisk bliver renten betalt fire gang årligt. For de såkaldte konverterbare obligationer – typisk obligationer med fast rente – gælder, at låntager kan indfri lånet før udløb. Investor får til gengæld et ekstra afkast som kompensation for denne usikkerhed.

Som ejer af en realkreditobligation får du en løbende rente og kan potentielt opnå en fortjeneste på et salg af obligationen til en højere kurs. Og i nogle typer obligationer modtager investor også de afdrag, som boligejeren betaler.

Virksomhedsobligation

Virksomhedsobligationen er en tredje velkendt obligationstype, som minder meget om en statsobligation. Her er det en virksomhed og ikke en stat, du yder lånet til. Virksomhedsobligationer er til gengæld mere risikofyldte end både stats- og realkreditobligationer. Det skyldes, at en virksomhed lettere kan gå konkurs. Derudover kan denne type obligation være sværere at omsætte. Virksomhedsobligationerne er ofte mere komplicerede end statsobligationer, og nogle må slet ikke købes af private investorer.
Til gengæld er det typisk mindre risikofyldt end at købe aktier i en virksomhed, fordi du som långiver er bedre stillet end en aktionær i tilfælde af en konkurs.

Rating er vigtigt for obligationer

Når du vil købe en obligation, skal du forholde dig til kreditværdigheden af den part, der udsteder obligationen. Det kaldes for rating. Jo lavere en rating, jo større er risikoen for, at udsteder går konkurs, og du dermed taber investeringen.

S&P og Moody’s er eksempler på internationale kreditratingbureauer, som analyserer långivere grundigt og giver dem en karakter (rating). En høj rating er dog ikke altid ensbetydende med en god investering, for risiko og afkast går som oftest hånd i hånd på samme måde, som vi kender det fra aktiemarkedet. Lidt firkantet kan man sige, at jo lavere rating en investering har, jo højere er risikoen og jo højere er afkastmulighederne.

Vær opmærksom på renterisiko

Stiger renten, vil det give et kursfald på obligationen. Kursfølsomheden på en obligation vil være større, jo længere løbetiden er.

Kursfølsomhed hænger sammen med varighed. Det er et nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Udover at beskrive løbetiden på en obligation, så er varighed også et risikomål for obligationen. Hvis varigheden fx er otte, falder obligationskursen med otte procent, når renten stiger med ét procentpoint. Varigheden er ikke præcis, men fungerer som pejlemærke.

Centralbankerne benytter obligationer til at styre renten

Centralbankerne benytter sig af køb og salg af specielt statsobligationer til at påvirke renten og dermed økonomien. Kort sagt kan centralbankerne påvirke, om det skal være dyrere eller billigere for dig at have et lån.

Når en centralbank bestemmer sig for, at der skal flere penge ud i samfundet – fx i kølvandet på en økonomisk krise – kan den vælge at opkøbe stats- og virksomhedsobligationer. Den stigende efterspørgsel vil få obligationskurserne til at stige – og renterne til at falde. Dermed bliver det billigere at låne penge, hvilket kan være med til at skubbe gang i økonomien.

Omvendt hvis centralbanken stopper sit opkøb af obligationer, så vil efterspørgslen falde og resultere i stigende renter.

Beskatning af obligationer

Obligationer beskattes som kapitalindkomst, og du skal betale skat af dine renteindtægter fra obligationer.
Hvis du investerer i realkreditobligationer, skal du betale skat af en eventuel kursgevinst, når du sælger dem igen.
Hvis du taber penge, kan du trække det fra i skat. Der er en bagatelgrænse på 2.000 kr. for både beskatning og fradrag.
Hvis du kun har obligationer i et dansk depot, vil dit pengeinstitut automatisk give besked til Skat om køb og salg af obligationer.
Husk at tjekke om alle oplysninger er med og skrive gevinst og tab for obligationer købt fra og med den 27. januar 2010 på din årsopgørelse .

Se video om vores afdelinger, der investerer i danske stats- og realkreditobligationer: