Prisen på naturgas er de seneste uger faldet markant, men gasmarkedet står fortsat over for store udfordringer og usikkerheder, som kan få priserne til at stige igen, vurderer cheføkonom Palle Sørensen. Særligt energikompensationer og vinterens vejr kan spille en afgørende rolle for, hvordan prisudviklingen bliver.
Det varme efterårsvejr og tæt på fyldte gaslagre har presset prisen på naturgas ned på et prisniveau, vi ikke har set siden juni i år i Europa.
Dagsprisen på gas var i uge 43 nede under 50 euro pr. megawatttime. Det er et markant fald fra det rekordhøje niveau på ca. 340 euro i august.
Prisfaldene vidner om fornyet tro på, at de europæiske lande kommer igennem vinteren med de eksisterende forsyningslinjer og begrænsede mængder gas, fortæller cheføkonom Palle Sørensen.
”Vi har set, at priserne er faldet meget dramatisk på den korte bane. Og vi ser også, at de priser gassen handles for til vinter, hvor man muligvis står i en mere udfordrende forsyningssituation, også er faldet markant fra toppen,” siger han.
Tidligere har prisen for gas til vintermånederne været handlet til 250 euro pr. megawatttime. Prisen er nu faldet til omkring 140 euro.
Selv om de faldende gaspriser er godt nyt for økonomien og danskernes pengepung – og ligeledes de positive markedsforventninger til elprisernes udvikling – så er det dog ikke ensbetydende med, at risikoen for nye prisstigninger er drevet over.
”Selvom det ser godt ud med lagersituationen i Europa i øjeblikket, så er vi gået ind i november måned, hvor vi historisk set begynder at trække på vores lagerkapacitet af gas. Det er der, vores forberedelse kommer til at stå sin test - altså om vi kan komme igennem vinteren uden at skulle lave rationeringer på gas og lukke dele af Europas industri ned,” siger Palle Sørensen.
Det er især risikoen for en kold vinter og et uændret gasforbrug i den europæiske befolkning og blandt virksomheder, der kan gøre situationen vanskelig, vurderer cheføkonomen.
En aftale mellem de 27 EU-lande om fælles gasindkøb og deling af gas samt en ny EU-lovgivning har netop til formål at undgå situationer, hvor europæiske virksomheder må lukke, og gas rationeres.
Aftalen er et forsøg på at skabe stabilitet på energimarkedet. Dog får det ikke Palle Sørensen til at udelukke risikoen for gasrationeringer.
“Jeg har svært ved at se, hvordan aftalen skal ændre fundamentalt på situationen med de høje gaspriser, da hverken udbuddet eller efterspørgslen på gas ændrer sig nævneværdigt. Det kan derfor ikke udelukkes, at vi kommer til at opleve gasrationering i Europa, når vi kommer længere ind i vintermånederne,” siger han.
Det bedste bud er, at gaspriserne kommer til at stige igen hen over vinteren. Ser vi på de finansielle markeder, så er det også forventningen til prisudviklingen. Gas handles til relativt billige priser på den korte bane, mens gaskontrakterne for november indikerer en pris på ca. 100 euro pr. megawatttime. Når vi ser lidt længere ud i fremtiden, bliver kontrakter for gas i januar handlet til en endnu højere pris.
I Tyskland og resten af Nordeuropa har vi set markante fald i gasforbruget, mens historien er en anden i flere sydeuropæiske lande. Det afspejler, at man i flere sydeuropæiske lande har lagt et prisloft ind. Derfor oplever forbrugerne ikke markant anderledes priser, end de er vant til.
Den tyske regering har fremlagt et tilsvarende forslag i form af en energipakke på ca. 200 milliarder euro. Faren bliver, at denne hjælp kommer til at skærme forbrugerne og virksomhederne på en måde, så de ikke tilskyndes til at sætte gasforbruget ned, mener Palle Sørensen.
”Der er behov for, at vi allesammen sparer på gassen, så vi kan komme igennem vinteren. Især, hvis vinteren viser sig at blive kold, og gasforbruget dermed også bliver højere, fordi en stor del af gassen bliver brugt til opvarmning,” siger Palle Sørensen.
Hvis vi tager de helt langsigtede briller på, er der ikke udsigt til, at markedet for gas vender tilbage til normale tilstande på den anden side af vinteren. For gas leveret helt frem til 2025 er prisen lige nu 100 euro pr. megawattime på de finansielle markeder.
De forhøjede priser skyldes ligesom i dag blandt andet, at det ikke længere er muligt at få den billige gas fra Rusland via rørledninger, som er den mest effektive måde at transportere gas på.
“Derfor er vi afhængige af den globale kapacitet af flydende naturgas. Og den har desværre sine begrænsninger, da man eksempelvis ikke kan bygge et nyt tankskib fra den ene dag til den anden,” siger Palle Sørensen.
Det er også tidskrævende for virksomheder og husholdninger at omstille sig fra gas til andre alternativer – fx varmepumper. Det vil derfor ord tage lang tid, før markedsmekanismerne sikrer, at problemstillingen med gas bliver mindre.
”Vores bedste bud vil være, at det her gasdilemma er en udfordring, der ikke går væk på den korte bane. Det handler ikke kun om den her vinter, da vi også kan stå med lignende udfordringer, når vi kigger ind i vinteren 2023. Og vi skal formentlig flere år frem i tiden, før vi finder frem til et mere normalt og spiseligt prisniveau,” slutter Palle Sørensen.
