Artikel
Aktuelt
|
5 Min
Skattefrit afkast til unge
Interessen for at investere er støt stigende hos unge og deres pårørende. Men hvordan gør man det smartest, når man er under 18 år, og hvilke forhold skal man være særlig opmærksom på?
Skattefrit afkast til unge
Forslag til en prioriteret rækkefølge af opsparingsmuligheder
Når man skal råde og vejlede unge, så kommer man ikke uden om, at der er nogle skattemæssige forhold, som er vigtige at tage hensyn til. Derfor er denne prioriterede rækkefølge en rigtig god idé:
1. Vælg først at fylde op på en Børneopsparing hvert år
2. Yderligere opsparing investeres via et almindeligt frit depot i værdipapirer, der giver kapitalindkomst
3. Vælg en Aktiesparekonto, hvis den unge tjener så meget, at personfradraget er udnyttet
Børneopsparing – den mest attraktive opsparingsform
Det er muligt at indsætte op til 6.000 kr. årligt, indtil der i alt er indsat 72.000 kr. Hvert barn må kun have én børneopsparing. Det skyldes, at skattereglerne er meget attraktive. For i hele bindingsperioden vil al afkast fra aktieudbytter, aktieavancer og kursgevinster samt renteindtægter være skattefrie.
Kapitalindkomst kan indeholdes i personfradraget
Når indbetaling på en Børneopsparing er fuldt udnyttet, bør yderligere opsparing investeres via et almindeligt frit depot i værdipapirer, der giver kapitalindkomst. Her er personfradraget 37.300 kr. (2022), hvis man er under 18 år. På den måde betales en reel skat på 0% af afkastet. Til sammenligning vil afkast fra aktier blive beskattet som aktieindkomst, der udløser minimum 27% i skat.
Der skal først betales personskat, når indkomsten overstiger personfradraget på 37.300 kr. Når man investerer i fx obligationsfonde og de fleste akkumulerende aktiefonde, bliver man beskattet som kapitalindkomst.
Vær opmærksom på, at der gælder en regel om, at hvis forældre giver deres umyndige børn pengegaver, der investeres, så skal det løbende afkast beskattes hos forældrene, indtil barnet er myndig. Dette skal sikre, at forældre ikke spekulerer i deres barns personfradrag.
Lav skat på aktiegevinster via en Aktiesparekonto
Efterhånden som personfradraget er ved at være fyldt op med kapitalindkomst og fx lønindtægt fra et fritidsjob, er det oplagt benytte sig af en Aktiesparekonto. Den store fordel er en lav skat på 17% - både på aktieudbytter og aktiekursgevinster. Det er 10 procentpoint lavere end de minimum 27%, der skal betales, hvis man investerer i aktier via et almindeligt frit depot. Til gengæld kan der maksimalt indskydes 103.500 kr. (2022) på en Aktiesparekonto.
Ud over den lavere skat, er der en række andre klare fordele. Man kan til hver en tid trække pengene ud igen, al indberetning sker automatisk til SKAT, og afkastet fra investeringerne påvirker ikke eventuelle sociale ydelser, der senere bliver relevante for unge, når de modtager SU. På grund af de attraktive skattefordele, er det kun tilladt at have én Aktiesparekonto pr. person.
Søg yderligere rådgivning hos dit pengeinstitut
Det er altid en god idé at få personlig rådgivning, inden man går i gang med at investere. Derfor opfordrer vi til at kontakte ens rådgiver for eksempelvis at få rådgivning om, hvilke investeringsfonde som egner sig til den konkrete situation.
Her er to eksempler på velegnede akkumulerende fonde fra Sparinvest til børn med frikort og opsparing:
Bæredygtige Aktier Akk. KL A (ISIN: DK0060012896)
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL A (ISIN: DK0060748127)
Se alle investeringsfonde i Sparinvest
Dette er markedsføringskommunikation. Der henvises til prospekterne for Investeringsforeningen Sparinvest, Værdipapirfonden Sparindex og PRIIP KID, før der træffes endelige investeringsbeslutninger. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab, blandt andet som følge af markeds- og valutaudsving. Eventuelle præsenterede fremtidsscenarier er et skøn over den fremtidige performance baseret på dokumentation fra tidligere performance om, hvordan værdien af denne investering/aktuelle markedsforhold varierer og er således ikke en nøjagtig indikator for den fremtidige performance. Det, du får, vil variere afhængigt af, hvordan markedet udvikler sig, og hvor længe du beholder investeringen/produktet. Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer. Information om ESG og/eller bæredygtighedsrelaterede aspekter ved investeringen i den promoverede fond kan findes i prospektet. Læs om Sparinvests tilgang til ESG og bæredygtighed her https://www.sparinvest.dk/baeredygtig-investering.