*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Aktuelt | 4 Min

Sådan mindsker du skatten ved aktiesalg

Tænk, hvis du i 2003 havde købt aktier for 20.000 kr. i Novo Nordisk, så ville de i dag være vokset til hele 1.607.000 kr. Men inden du evt. realiserer gevinsten, skal du tænke på skatten ved aktiesalg. For det er ikke uden betydning for, hvor meget du i sidste ende får ud i hånden.

Nykredit
Slip billigere i skat ved aktiesalg

Nu er det jo altid nemt at være bagklog, så måske havde du i stedet for at investere 20.000 kroner i én enkelt aktie tilbage i 2003 valgt at sprede risikoen og investeret i en investeringsfond med mange danske aktier. Havde du købt for 20.000 kr. i en forening med danske aktier*, ville de 20.000 kr. være vokset til 139.600 kr.

Begge eksemplerne viser, at danske aktier over en længere periode har leveret flotte afkast, og særligt nogle danske aktier skiller sig ud. Men når du vælger at realisere nogle af avancerne, skal du dog tænke dig om, så du får mest muligt i din egen lomme. For når du sælger, og dermed realiserer nogle avancer, skal du betale skat.

 

Sælg løbende og betal mindre i skat

Hvis du ikke står og skal bruge pengene lige med det samme, er det klart en fordel at sælge lidt løbende, fortæller formueekspert Jeanette Kølbek:

”Aktieavancer beskattes med 27 pct. op til en progressionsgrænse på 58.900 kr. (2023-niveau), mens aktieavancer herudover beskattes med 42 pct. Progressionsgrænsen er dobbelt for ægtefæller. Vælger man at realisere lidt hvert år, er det således muligt at anvende den lave beskatning på 27 pct., som omfatter aktieudbytte og aktieavancer”.

Spar penge med skattefrit dødsbo

Hvis du er oppe i årene og ikke forventer at bruge (alle) pengene selv, så kan der være skattefordele ved at lade aktierne ende i ens dødsbo. Boet fritages nemlig for beskatning af aktieavancerne, hvis dødsboet samlede aktiver og nettoformue ikke overstiger beløbsgrænsen på 3.160.900 (2023-niveau).

Hvis du sidder i uskiftet bo og dør, er grænsen fordoblet til 6.321.800 kr.
”Har man aktiver eller en nettoformue, som ikke overstiger grænsen for et skattefrit dødsbo, og skal man ikke bruge pengene, er det muligt at vente med at realisere aktieavancer og i stedet lade dødsboet realisere aktierne. På den måde kan du efterlade mere til arvingerne,” siger Jeanette Kølbek og fortsætter:

”Er boet skattefrit, bortfalder de skatter, som afdøde ellers skulle have betalt ved salg af sine aktiver i levende live. Ligger formuen lidt over beløbsgrænsen, kan det derfor være en god idé at reducere formuen, så ens arvinger kan opnå en større arv. Må man det, tænker du måske? Og ja, det må man. Den form for skatteplanlægning blev i en dom anerkendt af Højesteret”, siger Jeanette Kølbek.
Læs Højesteretsdommen her

Formueoptimeringer for at sikre skattefrihed ved død kan ske ved fx at give gaver, fortæller Jeanette Kølbek:

”Det kan fx ske ved at give pengegaver, mens man lever, og således ”nøjes” med at betale en gaveafgift på 15% af det afgiftspligtige beløb. Og der kan være mange penge at spare ved et skattefrit bo. Tager vi udgangspunkt i de indledende eksempler, så vil man på denne måde undgå at betale skat af de store kursgevinster – svarende til en besparelse på 658.000 kr. for investeringen i Novo og 95.000 kr. for en investeringsforening med danske aktier, slutter Jeanette Kølbek”.

*Afkastene er baseret på Sparinvest Danske Aktier (DK0010068006) i perioden september 2003 til september 2023. Afdelingen har i perioden givet et gennemsnitligt årligt afkast på 10,2%.

 

 

Dette er markedsføringskommunikation. Der henvises til prospektet for Investeringsforeningen Sparinvest og PRIIP KID, før der træffes endelige investeringsbeslutninger. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab, blandt andet som følge af markeds- og valutaudsving. Eventuelle præsenterede fremtidsscenarier er et skøn over den fremtidige performance baseret på dokumentation fra tidligere performance om, hvordan værdien af denne investering/aktuelle markedsforhold varierer og er således ikke en nøjagtig indikator for den fremtidige performance. Det, du får, vil variere afhængigt af, hvordan markedet udvikler sig, og hvor længe du beholder investeringen/produktet. Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer. Information om ESG og/eller bæredygtighedsrelaterede aspekter ved investeringen i den promoverede fond kan findes i prospektet. Læs om Sparinvests tilgang til ESG og bæredygtighed her https://www.sparinvest.dk/baeredygtig-investering.

 

 

Relaterede Artikler