Torsdag den 8. september hævede Den Europæiske Centralbank renten med 0,75 procentpoint. Det skete for at tøjle den skyhøje inflation. Senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen kalder beslutningen markant og forventer flere pengepolitiske stramninger.
Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog torsdag det største renteløft i eurozonens historie på 0,75 procentpoint. Dermed er indskudsrenten på bare halvanden måned blevet hævet fra minus 0,50 procent til nu 0,75 procent.
Senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen mener, at beslutningen er et resultat af to ting:
“Det er en markant beslutning, som dels er et resultat af den skyhøje inflation, der i august nåede op på hele 9,1 procent. Et andet element er frygten for, at befolkningens forventninger til prisudviklingen i fremtiden ender med at forankre sig for højt,” forklarer han.
Som et resultat af rentestigningen hævede også Danmarks Nationalbank i går sin foliorente tilsvarende med 0,75 procentpoint.
Prognosen fra ECB-staben og forventede yderligere renteforhøjelser tegner et noget pessimistisk billede. ECB forventer dog, at væksten vil nå op på 3,1 procent i år. Men det er på grund af et stærkt første halvår. Og så vil det ellers begynde at vende. Der vil være forventning om økonomisk afmatning i slutningen af året og i starten af næste år. Det vil presse 2023-væksten ned til bare 0,9 procent.
Frederik Romedahl Poulsen mener endda, at ECB’s prognose er til den optimistiske side:
“I vores optik peger pilen lige nu på energikrise og afledt aktivitetstab over vinteren. Energirationering er heller ikke en del af ECB’s hovedscenarie, selvom sandsynligheden er steget væsentligt.”
Selv om der er tale om både markante og historiske rentestigninger, så er det sikkert ikke nok for ECB, vurderer Frederik Romedahl Poulsen.
Flere ECB-medlemmer har også udtalt sig på en måde, der lægger op til yderligere stramninger af pengepolitikken.
“Sandsynligheden for, at ECB også på næste møde den 27. oktober vil hæve renten med yderligere 0,75 procentpoint, er steget. Også selvom ECB’s formand, Christine Lagarde, i forbindelse med rentehævningerne har udtalt, at 0,75 procentpoint ikke er den nye norm,” siger Frederik Romedahl Poulsen.
Selvom de økonomiske nøgletal sandsynligvis ser meget værre ud til oktober, så tror han ikke, at ECB vil agere bolværk, hvis økonomien for alvor svækkes over vinteren. Som Frederik Romedahl Poulsen ser det, så vil ECB’s fokus lige nu være på at dræbe de opadrettede inflationsdynamikker i økonomien - særligt dem, der går igennem den europæiske befolknings forventninger til, hvordan priserne udvikler sig i fremtiden.
